Hvem er vi?

Klubben udspringer i Esbjerg år 2000, hvor 3 unge mennesker med stor interesse for de luftkølede beslutter sig for at prøve at starte et netværk for andre med samme interesse. Grundlaget er at dele interessen og udveksle erfaringer, fællesskab til diverse træf osv.
Der indkaldes til stiftende generalforsamling gennem lokalavisen og der møder heldigvis nok mennesker frem til at en bestyrelse kan dannes.

Forholdsvis hurtigt vokser klubben til ca. 20 personer og den dag i dag tæller vi ca. 40 medlemmer.

Aktiviteterne spænder over, deltagelse i træf, weekend køreture, garagemøder, eget årligt træf, test og stumpedag osv.

Alt i alt, kan vi summeres op til en flok glade VW interesserede og forskellige mennesker, der elsker og dyrker det sociale fællesskab.